Sorg og livsmod

Tidligere Projekter

Projektfakta

Klassetrin
1. – 3. klasse

Fag
Kristendomskundskab, dansk

Periode
September – juni

Antal lektioner
4-8 lektioner

Materialet indeholder:

  • Lærervejledning
  • Hjemmesiden med film
  • Vendespil
  • Kirkebesøg
  • Plakat

– når de mindste mister

Hvert år rammes et stort antal børn af sorg eller oplever svære udfordringer i familien, der påvirker deres livsmod. Sorg og livsmod er et undervisningsprojekt, der med udgangspunkt i to små tegnefilm giver eleverne forståelse og redskaber til at komme en sørgende ven i møde.

Fabel tegnefilm som udgangspunkt

Den lærerstyrede samtale i klassen sker med afsæt i fabel-tegnefilmen ”Maja har mistet sin far”. Gennem den opfølgende samtale i klassen guides eleverne til at sætte ord på de svære følelser og nå frem til større forståelse af, hvad sorg og livsmod er. Hvad sker der typisk med ens humør og energi, når man er i sorg? Hvordan føles det? Og hvordan kan man tage sorgen alvorligt, uden det bliver for tungt og ubærligt.

Kirkebesøg

På besøget i den lokale kirke skal eleverne arbejde med begreberne sorg, håb og trøst. Efter kirkebesøget bredes sorgbegrebet ud. Her skal eleverne arbejde med sorg i forbindelse med skilsmisse og se filmen ”Williams forældre er blevet skilt”. Som afslutning på projektet skal eleverne forestille sig, hvordan Maja og William har det et år senere.

Ordblomsten

Ordblomsten, som ses på forsiden og på denne side, er et gennemgående element i projektet. Hver fase afsluttes med en opsamling i klassen. Vigtige eller nye ord skrives på et blad. Bladet/bladene sættes på en plakat, som hænger i klassen, så blomsten til sidst står med mange blade. Som afslutning på projektet laver eleverne en skriveøvelse eller et lille teaterstykke om, hvordan hovedpersonerne i de to små tegnefilm har det året efter, sorgen ramte dem.

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.