TAG MED KLASSEN TIL GOSPEL WORKSHOP!
I 2019 er det 90 år siden at Martin Luther King blev født. Vi har valgt at fejre hans fødselsdag med et gospel-projekt med efterfølgende gospelworkshop og koncert for de deltagende klasser. Somoptakt til gospel-delen i projektet introduceres eleverne til Martin Luther Kings første fredelige protest mod racediskriminationen i USA´s sydlige stater. Dengang blev de sorte afroamerikanere behandlet som 2. klasses mennesker og nægtet adgang til de hvides skoler, toiletter, caféer og mødesteder. I 1964 fik han Nobels Fredspris.
Fra begyndelsen af udgjorde kirkelivet og gospelmusikken et centralt element i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, og i projektet arbejder eleverne med talen og gospelsangen som retorisk virkemiddel. Eleverne øver de fem udvalgte gospelsange og skriver deres egen personlige udgave af talen ”I have a dream”.
Som afslutning på projektet deltager eleverne i en rigtig gospelworkshop under ledelse af Heidi Bisgaard og Jakob Gunnertoft. I forlængelse af workshoppen afholdes en mini-gospelkoncert.