En EVENTYRLIG TIDSREJSE med H.C. Andersen

Indskoling

Projektfakta

Klassetrin
1.-3. klassetrin

Fag
Dansk, historie og kristendomskundskab

Antal lektioner
8-12

Projektperiode
Oktober-november

I dette projekt tager klassen på en tidsrejse 200 år tilbage i tiden og besøger den historiske bygade på Slagelse Museum og går på opdagelse efter spor af H.C. Andersens barnetro i Sct. Mikkels Kirke. Før og efter klassens besøg arbejder eleverne med udvalgte H.C. Andersen eventyr, hvor 1800-tallets tro og børneliv er sat i spil.

Besøg på Slagelse Museum

Tilmeldte klasser inviteres til et forløb udarbejdet af Museum Vestsjælland på Slagelse Museum. Hvordan føles det at bære en høj hat som H. C. Andersen, hvad legede børn med på digterens tid, og hvordan var det at være barn dengang? I løbet af forløbet på museet fletter H.C. Andersens liv sig sammen med hans eventyr. Børnene prøver blandt andet at skrive med grifler, at gå med træsko og at gå på tinsoldat skattejagt i udstillingen.

Tro og overtro på H.C. Andersens tid

Undervisningsaktiviteterne på Slagelse Museum suppleres med formidlingsaktiviteter i Sct. Mikkels Kirke. Her modtages eleverne af den gamle H.C. Andersen, der fortæller om datidens tro og overtro med eksempler fra sine eventyr. Troede H.C. Andersen, at der fandtes en rigtig Åmand, der levede nede i åen, og at der fandtes nisser og dværge, der levede i skjul om dagen? Troede han også på, at Gud findes oppe i himlen, og at han kan sende engle ned til jorden for at hjælpe børn og mennesker i nød?

Ved hjælp af et udpluk af referencer til H.C. Andersens eventyr skabes et billede af tro og overtro i 1800-tallets Danmark.

Mulighed for bestilling af Kulturbus. Husk at skrive det på, når I tilmelder klassen på vores hjemmeside!

Projektmaterialer

  • Lærervejledning
  • Højtlæsningsbøgerne ”Sigurd fortæller H.C. Andersens eventyr”
  • Opgavebogen ”100 lærerige opgaver”
  • Fomidlingsbesøg på Slagelse Museum og i Sct. Mikkels Kirke

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.