Børnearbejde før og nu

Tidligere Projekter

Projektfakta

Foto: Museum Vestsjælland.
Klassetrin
4. -6. klasse

Fag
Kristendomskundskab og historie.

Periode
Januar og februar (uge 4 og 5)

Transport:
Mulighed for kørsel med kulturbussen efter aftale.

Tur til Slagelse Museum:
Husk at tilvælge en af de mulige datoer for turen til Sorø

24., 25., 26., 27., 28. og 31. januar 2022
1., 2., 3. og 4. februar 2022

Undervisning finder sted i følgende tidsrum. Der er en kortere indlagt pause i hvert forløb og en halv times frokostpause mellem de to forløb.

Del 1: 9-11
Del 2:11:30-13:30

Materialet indeholder:

  • Lærervejledning med opgave kopiark
  • Powerpoint til 20 min. introduktion
  • Tema besøg på Slagelse Museum

I samarbejde med Museum Vestsjælland

Forløbet begynder med en introduktion til børnelivet i Danmark for 100-150 år siden sat i form af den medfølgende powerpoint præsentation, som læreren præsenterer i klassen. Derefter tager klassen på læringstur til Slagelse Museum hvor eleverne oplever på egen krop hvordan det var at være barn i perioden 1850-1920. Det var industrialiseringens tidsalder, og børn var en vigtig del af arbejdskraften.

TEMA besøg på Slagelse Museum sammen med Museum Vestsjælland

Det hele starter med at en landarbejderfamilie tager rejsen til byen i håb om bedre tider. Igennem en elev-i-rolle øvelse oplever børnene, at livet på landet og livet i byen var hård kost for datidens børn. Eleverne bliver ført igennem museet, hvor de skal tage stilling til en arbejderfamilies dilemmaer, og hjælpe så godt de kan. Familiens udfordringer ender desværre altid med at børnene må tage arbejde på fabrikken. Her dyster de så i hold om at være de hurtigste og de
mest kvalitetsbevidste arbejderbørn. Forløbet inddrager det unikke historiske miljø på Slagelse Museum, hvor eleverne bevæger sig igennem ”fabrikshallen”, håndværkergaden og den gamle skole og ender i købmandsbutikken, hvor de
kan omsætte deres hårdt tjente penge til de varer, som en arbejderfamilie havde brug for omkring århundredeskiftet. Vi reflekterer over de vilkår børn havde dengang, og perspektiverer til nutidens børnearbejdere. Vi inddrager ægte historiske genstande og kilder fra arkivet, til at levendegøre børnenes vilkår.

Børnekonventionen og udblik til verden

I den sidste del af projektet introduceres eleverne til et udvalg af steder i verden, hvor der i dag forekommer meget børnearbejde. Eleverne lærer om de forskellige problematikker, der ligger bag og hører om danske udviklingsorganisationer, der forsøger at hjælpe børnearbejderne til at komme i skole og få en uddannelse. Endelig lærer de om Børnekonventionen og dens betydning for børns livsvilkår i Danmark

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.