Hvælvingens hemmeligheder 2.0

Mellemtrin

Projektfakta

Klassetrin: 4.- 6. klasse
Periode: Februar – april
Antal lektioner: 6-12
Fag: Dansk, kristendomskundskab og billedkunst

Middelalderens mennesker elskede billeder, og man dekorerede derfor kirker og andre bygninger med farvestrålende kalkmalerier. I projektet lærer eleverne, hvordan billederne i middelalderen havde en ekstra betydning for almindelige mennesker. Her fungerede billederne som allegorier. F.eks. betyder en enhjørning uskyld og et timeglas betyder død.

Se film i vores nye kuppelbiograf

Som introduktion til projektet inviteres klassen til at se en animeret film i vores nye kuppelbiograf, som vi slår op i den lokale kirke. Ved hjælp af animation bliver kalk- malerier gjort både forståelige og levende, og eleverne guides til at opdage de mest almindelige motivers overførte betydninger. Billederne afslører også sam- menhænge og sandheder om middelalderens status- og magtforhold og om datidens tro på overnaturlige væseners indblanding i menneskelivet på jorden.

Helgenbilledernes magi

Almindelige mennesker i senmiddelalderen brugte billederne til at forstærke deres personlige tro på engle og helgener, så de kunne bede dem om hjælp og trække på deres overnaturlige kræfter.

Folk valfartede derfor til de kirker, der havde mange helgenbilleder og relikvier. I løbet af middelalderen opfattes billedet af helgenerne efterhånden som helligt og tillægges magisk kraft til at bekæmpe syg- domme og andre problemer. I anden del af projektet præsenteres eleverne for tre udvalgte helgenfortæl- linger, som er illustreret af Ingo Milton og fungerer som selvstændige tegneserier.

Elevernes egne kalkmalerier

Forløbet afsluttes med et kalkmaleriværksted, hvor klassen kan bestille et klassesæt af gipsplader, som de skal lave deres egne billedfortællinger på med akvarel- eller akrylmaling.

Projektmaterialer

  • Lærervejledning med undervisningsplan
  • Adgang til animeret film til brug i klassen
  • Kirkebesøg, hvor klassen ser filmen i Starlab’en i uge 9 og 10
  • Klassesæt med gipsplader til kalkmaleriaktivitet

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.