GÅR DET HELE AD HELVEDE TIL?

Tidligere Projekter

Projektfakta

FAKTA
Klassetrin: 7.- 9. klasse
Fag: Kristendomskundskab, dansk
Periode: Februar-marts
Antal lektioner: 10-14 lektioner
Tilmelding: Via www.skks.dk

Tilmeldte lærere modtager:
• Lærervejledning
• Novelle af Kenneth Bøgh i klassesæt
• Sæt med brætspil til spil i klassen
• Adgang til projektets hjemmeside
m. digitalt bibliotek.

Efter et forår, hvor verden pludselig gik i stå, og Danmark blev ”lukket ned” for at forhindre en virus pandemi, svømmer medierne igen over med skræmme-scenarier. Kommer der en anden runde med covid-19? Lammer en ny finanskrise verdensøkonomien? Osv. Osv. Grundet den helt særlige situation vi netop nu oplever os skrøbelige i, har vi valgt at gen-udbyde sidste års projekt om dystopier. Hvorfor fylder dystopier så meget i medierne og synes allestedsnærværende både i nyheder, film, litteratur og samfund. Og hvorfor fylder håbet og de gode nyheder så lidt?

Et tværfagligt projekt om frygt og håb

Projektet er både dansk- og kristendomsfagligt og inviterer til en refleksion over frygten og håbets betydning for den måde, mennesker lever deres liv på. Derfor går begrebsparret frygt og håb hånd i hånd i projektet, hvor elev-erne skal arbejde med såvel dystopier og utopier. Undervejs i forløbet præsenteres eleverne for en sammenligning af forestillinger og fortællinger om paradis og helvede, der findes i hhv. i kristendom og islam.

Ny novelle af Kenneth Bøgh Andersen

Eleverne introduceres til den dystopiske genre med en ny novelle skrevet til projektet af Kenneth Bøgh Andersen. Novellen baserer sig på romanen “De Hvide Mænd” og skildrer et samfund præget af kontrol og præstationsræs. Universet udfoldes yderligere i et nyproduceret brætspil, hvor eleverne bliver udsat for forskellige etiske dilemmaer, og hvor de skal forsøge at balancere deres egen overlevelse med hensynet til andre mennesker. Projektet indehold­er også en hjemmeside med et digitalt bibliotek med eksempler på dystopier, utopier, helvede og paradisforestillinger samt et kirkebesøg.

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.