BYG ET HUS I BURUNDI – ET JULEKALENDER PROJEKT

Tidligere Projekter

Projektfakta

FAKTA
Klassetrin: 4.-9. klasse
Fag: Kristendom, historie,
samfundsfag.
Periode: november-december
Antal lektioner: 8-10 lektioner
Tilmelding: Via www.skks.dk

Tilmeldte lærere modtager:
• Lærervejledning
• Foredrag i klassen om Burundi
• Sæt af mobile mini-genbrugsværksteder
til udlån
• Projektets hjemmeside med
lydfiler, filmklip og ressourcer

En julekalender med indsamlingsprojekt
I samarbejde med nødhjælpsorganisationen ADRA Danmark tilbyder vi klasser på mellemtrin
og udskoling at blive klogere på, hvad der skal til for at en flygtningefamilie kan vende hjem igen.
Hvordan genhuser man en flygtningefamilie?

Der kan være mange forskellige udfordringer inden en flygtningefamilie kan vende hjem og få
livet til at fungere igen. Hvad nu hvis ens hus er blevet ødelagt, mens man har været på flugt?
Hvem skal betale for et nyt hjem? Hvad nu hvis børnene ikke har gået i skole i flere år? Hvilken
klasse skal de så gå i? Og hvem skal hjælpe familien indtil alle udfordringer med at vende hjem
er løst?

Flygtninge fra Burundi som eksempel
I første del af forløbet introduceres eleverne til ADRA´s mangeårige indsats med at genhuse
flygtninge i Burundi. Som opstart på klassens arbejde med temaet er det muligt at bestille et
foredrag med powerpoint præsentation af ADRA´s genhusningsprojekter i Burundi og andre
centralafrikanske lande. På projektets hjemmeside er der forslag til videre forløb og forskellige
ressourcer til både lærere og elever.

Indsamlingsprojekt med genbrugsværksteder tilbydes tilmeldte klasser
Som en overbygning til formidlingsdelen i materialet kan I som klasse vælge at lave et indsamlingsprojekt
og samle ind til et hus, som I giver en flygtningefamilie i julegave i samarbejde med
ADRA Danmark. Når jeres hus er bygget, får I et billede af familien foran huset samt en takkehilsen
fra familien.

På materialets hjemmeside kan I finde forslag til indsamlingsprojekter. Skoletjenesten tilbyder
en række mobile mini-værksteder, som gør det let for lærerne at lave et ”julegave-værksted”
med genbrugsmaterialer i klassen, se videoer og få inspiration på projektets hjemmeside.

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.