Der var engang

Tidligere Projekter

Projektfakta

Klassetrin:
1.-4. klasse

Fag:

Kristendom, dansk og historie

Periode:
November-juni

Tilmeldings frist:
31. august 2017

Antal lektioner:
4-8 lektioner

Materialer
Adgang til materialet fås fra skoletjenesten, der udleverer password til lærere, der har tilmeldt sig.
MATERIALER (kræver password)

Hvad skete der i Danmark for ca. 500 år siden? Hvem var konge, og hvad gjorde han for at gøre indbyggerne glade? Var der krig, og hvem angreb hvem?

Havde vi også en dronning dengang? Og hvad lavede hun? Boede de på et rigtigt slot, og hvordan så det ud?

En digital billedbog med den store fortælling
I dette undervisningsprojekt inviteres eleverne ud på en tidsrejse og rejser tilbage til år 1499, hvor de får fortalt historien om den danske kronprins Christian. Historien fortælles af læreren ved hjælp af den medfølgende digitale billedbog med illustrationer af tegneren Thierry Capezzone.

Perspektivering til fortid og nutid
Billedbogens tekst og billeder giver eleverne et indblik i, hvordan det var at være konge og dronning i Danmark for 500 år siden. Kongefamiliens historie perspektiveres til fortællingen om Kong David i det gamle testamente og den nuværende danske kongefamilie anno 2017.

Illustreret fortælleværksted
Efter den store fortælling lærer eleverne at genfortælle små episoder fra den store fortælling. I lærervejledningen kan læreren vælge mellem forskellige muligheder, alt efter om eleverne skal bruge iPad, pc eller tegneserie skabeloner i papir. Eleverne lærer at bruge billeder til at understøtte deres mundtlige fortælling og skal fortælle deres små historier derhjemme.

Lærerkursus
Lærere, der ønsker at blive klædt på til at arbejde med billeder baseret på fortællekunst, kan tilmelde sig lærerkurset med Jens Peter Madsen den 31.10. Her fortæller han fra sin egen livshistorie og præsenterer teknikker fra sin nye bog om fortællekunst: ”Lige ud af hovedet og uden bog”. Bogen er en del af uv-materialet.

[notification type=”notification_info” ]Materialet indeholder:
• Lærervejledning
• Den digitale billedbog
 ”Der var engang” til iPad og pc
• Bogen ”Lige ud af hovedet og uden bog” af Jens Peter Madsen
Kopiark med sort-hvide illustrationer fra billedbogen til farvelægning
Kopiark med tegneserie skabeloner[/notification]

 

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.