Om projektet
Halloween og helgener er et fleksibelt og tværfagligt undervisningsmateriale til 4.–6. klasse. Materialet indeholder lærervejledning, opgaver og ressourcer, der gør det muligt at sammensætte spændende undervisningsforløb relat-eret til kristendomskundskab, billedkunst, dansk og historie.
Klassesæt med tegneserien ”Gråmunkens Hånd”
I forløbet arbejder eleverne med elevhæftet ”Halloweens historie” og lærer om baggrunden for halloween og allehelgensdag. I materialet indgår et klassesæt af tegneserien ”Gråmunkens Hånd”, tegnet af Ingo Milton, som introducerer eleverne til middelalderens tro på helgener og deres muligheder for at hjælpe de levende i nutiden.
Uddrag fra tegneserien om sankt Jakob, tegnet af Ingo Milton
Symboljagt i kirken
I forbindelse med forløbet er der udarbejdet en symbol-skattejagt i den lokale kirke, hvor præsten fortæller om de vigtigste af kirkens mange symboler og sender eleverne af sted på symboljagt i kirkens rum, såvel inde som ude.