Hvidstengruppen – Nogle må dø, for at andre kan leve

Tidligere Projekter

Projektfakta

Klassetrin: 7.- 10. klasse

Periode: Januar-maj 2023

Antal lektioner: 8-10

Fag: Historie og kristendomskundskab

Materialet Indeholder: Lærervejledning, klassesæt med opgaveark til filmen, PowerPoint præsentation med introduktion til etik og etiske dilemmaer, Åben Skole klassetur til Danmarks Busmuseum i Korsør.

I dette undervisningsmateriale sættes eleverne i proces med at opdage egne etiske holdninger i forhold til situationer, hvor det gælder liv eller død. Der tages udgangspunkt i filmen ”Hvidsten Gruppen”, der bygger på den autentiske beretning om en gruppe danske modstandsfolk, der sætter livet på spil under den tyske besættelse fra marts 1943 til marts 1944. Forløbet indledes med elevernes arbejde med filmen. Til filmens fem dele hører elevark, der indeholder en række spørgsmål og opgaver, som eleverne skal arbejde mundtligt med parvis og besvare skriftligt enkeltvis.

Derefter følger et etisk dilemma forløb, hvor eleverne guides på en historisk research, hvor de skal arbejde parvis med at beskrive gruppens historiske persongalleri. Eleverne skal spejle sig i den historiske person, de har skildret, og forestille sig, at de er den pågældende person og skrive en redegørelse for, hvad de ville have gjort. Hvem af eleverne ville have været med i Hvidstengruppen, og hvem ville have gjort noget andet for at modarbejde besættelsesmagten?

Hvem ville have været mere forsigtig, og hvem ville have sagt nej til at være med? Eleverne skriver en sides redegørelse om deres valg, der også indeholder referencer til egne etiske værdier og grundholdninger. Det er op til læreren, om der skal afsluttes med en frivillig præsentation af elevernes valg i plenum.

Klassetur til ”De Hvide Busser” i Korsør

I filmens fortsættelse ”Hvidstengruppen – de efterladte” fra 2021 ser man, hvordan to af de kvindelige medlemmer af Hvidstengruppen bliver hentet hjem af De Hvide Busser. Som afslutning på projektet inviteres klassen til at se en af filmens hvide busser på Danmarks Busmuseum i Korsør, hvor de også hører om de 125 hvidmalede bussers chauffører, der på trods af livsfare viste mod og opfindsomhed for at redde de overlevende fanger fra koncentrationslejrene.

På museet præsenteres eleverne også for en rekonstruktion af den berømte gasgenerator, der blev monteret på busserne, så de kunne køre på brænde, når der ikke kunne skaffes benzin. Besøget på museet bookes i forbindelse med tilmeldingen på www.skks.dk.

Hvidstengruppen var en dansk modstands- gruppe, som var aktiv under Danmarks besættelse fra marts 1943 til marts 1944. Gruppens arbejde og relationer var centre- ret omkring Hvidsten Kro mellem Mariager og Randers, og den modtog britiske våben og danske agenter i britisk tjeneste nedka- stet med faldskærm. Gruppens aktiviteter i april og maj 1943 bidrog væsentligt til den skærpelse af den danske modstandskamp, der fandt sted hen over sommeren 1943.

Kort beskrivelse af projektets indhold fordelt på fag:

Historie: Eleverne lærer om modstandsbevæ- gelsens samarbejde med englænderne under krigen samt om værnemagtens indgriben i danskernes dagligliv.

Kristendomskundskab: Filmen bruges i dette fag primært til at arbejde med etik og livsfilo- sofi. Der er fokus på elevernes refleksion over egne etiske positioner sat i spil af filmens man- ge dilemmaer. Arbejdet med etikken er delt op i tre faser:

Før filmen: Hvad er etik? Hvad er et dilemma? Læreren kan bruge materialets PowerPoint om etik.

Arbejdet med filmen: Eleverne lærer at finde egne etiske positioner gennem filmens mange etiske dilemmaer. Hvilke dilemmaer er der i filmen? Hvilke motiver driver personerne til deres handlinger? Kunne de have handlet an- derledes? Handler de rigtigt eller forkert?

Efter filmen: Kontekstualisering: Hvor kan vi genfinde filmens dilemmaer i nutidige konflik- ter og krige?

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.