Filosofiske samtaler om at blive samlet på ny. I 2020 oplevede verden en pludselig og gennemgribende forandring i form af en pandemi. Hvad betyder det for os mennesker, når verden forandrer sig så voldsomt? Og hvilke forskellige reaktioner afføder en sådan forandring?
I projektet indgår et videoværk af den peruvianske kunstner Karen Macher Nesta, hvor hendes selvportræt, formet i porcelæn, smadres og går i tusinde stykker. Hun samler stumperne og limer dem sammen med guld. Hver skramme og hvert skår former hende på ny og gør hende værdifuld og skøn på nye måder.
Eleverne arbejder med den filosofiske samtales fem trin, hvor de taler ud fra egne erfaringer suppleret af litteraturens udtryk for det knuste, forandringen og fornyelsen. De arbejder med et analytisk blik, hvor forskellige antagelser om at være knust og samlet systematiseres. Afslutningsvist samler de bogstaveligt talt stumperne og former deres egen mosaik af det nye liv efter verdens omkalfatring.
Det religionsfaglige aspekt i projektet omhandler teodice-problematikken. For hvor eller hvem er Gud, når verden går i stykker? Er det Hans skyld? Er det menneskets? Eller er det et livsvilkår, som det religiøse sprog forholder sig til gennem narrativer, kunstbilleder og begreber? Hvad siger religionerne om dette?
Med materialet følger en vejledning til, hvordan I selv i klassen kan arbejde med et kreativt produkt, hvor noget porcelæn bliver knust og samlet på ny.
Projektmaterialer
- Lærervejledning
- Klassesæt med porcelæn til det kreative produkt
- Workshop med SKKS i den lokale kirke med temaet ”gen-skabelse”
