Et filmprojekt
Et undervisningsmateriale om filmen ”Jeg er William”, der handler om drengen William, der ikke
har det for nemt. Hans far er død, og hans mor er indlagt på et psykiatrisk hospital. Tilbage er
kun morbror Nils, der har rodet sig ud i en større spillegæld. Den må William forsøge at hjælpe
ham af med, hvis han ikke skal være helt alene i verden.

Om at være barn i kaotisk verden
”Jeg er William” er baseret på den populære børne- og ungdomsforfatter Kim Fupz Aakesons
børneroman af samme navn fra 2013. Den fortæller en humoristisk historie om drengen William,
der ellers ikke har det for nemt. Hans far døde sidste år, og hans mor er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Og som om det ikke er nok, skal han både forholde sig til at blive drillet af skolens bøller og til sin spirende forelskelse i pigen Viola.

Intuition, tillid og livsmod
Manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson mestrer at fortælle humoristisk og uhøjtideligt om både
svære emner og livet som barn i en kaotisk verden. På materialets hjemmeside kan du vælge, om
du vil arbejde danskfagligt med fortællingen og/eller om du vil udforske fortællingens dannelsestemaer: Intuition, tillid og livsmod.

I afsnittet med dannelsestemaer sammenlignes fortællingen om William med andre kendte børnefortællinger med samme livstemaer. Undervejs tilbydes opgaver, hvor eleverne kan komme med eksempler fra eget liv, hvor de samme temaer har været i fokus.

Tilmelding

Felter med * er obligatoriske