Klimakaravanen 2030 – Grøn KREA-klasse

Tidligere Projekter

Projektfakta

Klassetrin: 0.- 3. klasse
Periode: september – maj
Antal lektioner: 6-12
Fag: Dansk, billedkunst og kristendomskundskab
Materialet indeholder: Hjemmeside med vejledninger og inspiration, genbrugs- værksteder inklusiv genbrugsmaterialer i klassesæt, formidlingsbesøg i den lokale genbrugsbutik, deltagelse i konkurrencen ”Grøn KREA-klasse”.

Grønne kreative undervisningsforløb til indskolingen

Klimaforandringer er et emne, der er kommet for at blive i børnenes og de voksnes verden. Det fylder i medierne, i samtaler over middagsbordene og blandt alle aldersgrupper inklusiv børn og unge. For mange børn bliver klimanyheder til uafklarede spørgsmål om fremtiden, som i værste fald kan medvirke til at udvikle angst og usikkerhed.

Klimakaravanen er en samling af undervisningsforløb om klimaet til alle grundskolens klassetrin, som vi løbende udbyder og udvikler de kommende år. Karavanen fungerer som et voksende lager af gode undervisningsforløb, der kan bookes enkeltvis eller kombineres, så det bliver til f.eks. en hel KLIMA- temadag for en eller flere klasser.

Stort udvalg af kreative genbrugs- værksteder udviklet af FriRUM-Lab

Til indskolingsklasserne har vi i samarbejde med FriRUM-lab udviklet et stort udvalg af kreative genbrugsværksteder, som I kan bestille som klassesæt. Til hvert klassesæt hører der både redskaber og genbrugsmaterialer, så I kan gå i gang med forløbet med det samme. Her får eleverne lov at slippe fantasien løs, når gamle LP-plader bliver forvandlet til skåle, dåser lavet om til fyrfadslysestager og brugte tallerkener og kopper bliver dekoreret med poscatusser, så de får et nyt personligt design.

I vejledningen er der også forslag til, hvilke ting og materialer I evt. kan supplere med og bede eleverne om at skaffe inden I begynder forløbet.

Book et klassebesøg i den lokale genbrugsbutik

Materialerne til genbrugsværkstederne er indsamlet fra en række virksomheder i Slagelse og Kalundborg kommuner og suppleret med udvalgte ting fra de lokale genbrugsbutikker. I kan også booke et formidlingsbesøg i en af de lokale genbrugsbutikker, hvor eleverne lærer om genbrugsbutikkernes historie og betydning for klimaet samt om hjælpen til de udsatte samfundsgrupper, som overskuddet går til.

NY hjemmeside med alle vejledninger, værkstedsbeskrivelser og inspiration

Alle vejledninger og elevopgaver bliver samlet på Klimakaravanens hjemmeside: www.klimakaravanen.dk, som forventes klar 1. juli 2022. Her kan I gå på opdagelse i de mange forskellige klimaundervisningsforløb og sammensætte dem i forhold til, hvilke fag I ønsker at inddrage.

Lav en grøn udstilling og bliv grøn KREA-klasse

Når klassen har arbejdet med et eller flere af Klimakaravanens genbrugsværksteder, kan I lave en udstilling med de fremstillede ting på skolen og være med til at inspirere andre til at arbejde med genbrug. Tag billeder af jeres udstilling og send dem ind til os i SKKS sammen med en kort beskrivelse af, hvad I har lavet. Så sender vi jer et flot diplom på, at I er blevet ”Grøn KREA-klasse 2022”. Og samtidig deltager I i vores konkurrence om en grøn KREA-dag med FriRUM-Lab i Vestsjællandscenteret med alt betalt.

Kort beskrivelse af projektets indhold fordelt på fag:

Dansk: Eleverne kan vælge at bruge læsebogen ”Klimamaskinen” som optakt til arbejdet med genbrugsværkstederne. Klimamaskinen bestilles i klassesæt eller downloades via Klimakaravanens hjemmeside.

Billedkunst: Eleverne skriver, tegner og dekorerer på de fremstillede genbrugsprodukter, og lærer om betydningen af at re-designe når man skal lave nye brugbare ting ud af genbrug.

Kristendomskundskab: Eleverne lærer om betydningen af kirkens diakoni, det vil sige dens engagement med at hjælpe samfundets fattige og udsatte befolkningsgrupper. Formidlingen foregår i forbindelse med klassens besøg i den lokale genbrugsbutik, hvor eleverne vil blive undervist i genbrugsbutikkernes historie og funktion af en formidler fra skole-kirketjenesten.

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.