Klimakaravanen 2030 – Vind, vejr og drageflyvning

Tidligere Projekter

Projektfakta

Klassetrin: 4.- 6. klasse
Periode: september – maj
Antal lektioner: 6-12
Fag: Dansk, matematik, natur/teknik og kristendomskundskab
Materialet indeholder: Hjemmeside med vejledninger og inspiration, genbrugs- værksteder inklusiv genbrugsmaterialer i klassesæt, formidlingsbesøg i den lokale genbrugsbutik, deltagelse i konkurrencen ”Grøn KREA-klasse”.

Gør eleverne klimakloge med matematikken som fokusfag!

Klimakaravanen til mellemtrinnet er en samling af undervisningsforløb om klimaet med fokus på elevernes evne til at forstå mediernes formidling af klimaet. Udover begrebsafklaringer af klimadebattens grundlæggende begreber inddrages matematikken som det centrale redskab i alle klimaspørgsmål.

Til dette bruges undervisningsmaterialet ”Vindens Dag – Energi i Matematikken” fra Forlaget Matematik med et stort udvalg af oplæg og aktiviteter. Tilmeldte klasser får yderligere fri adgang til platformen ”Matematikkens Univers”, hvor eleverne parvis skal arbejde med klimamatematik og løse opgaver relateret til de globale klimaudfordringer.

Skræddersyede opgaver med udgangspunkt i KLIMAX-filmene

I samarbejde med videnskab.dk arbejder eleverne med en række af KLIMAX-filmene, der indeholder skræddersyet formidling af klimaspørgsmål til mellemtrinnets aldersgruppe. Filmene speakes af ungdomsværterne Signe Kragh og Hamid Madjidi og ledsages af opgaver med udgangspunkt i filmenes temaer. Der medfølger også en række artikler, der er udarbejdet i samarbejde med videnskab.dk, og som matcher temaerne i KLIMAX-filmene.

Stort tema om vind og vejr

Vindenergi er et særligt tema i Klimakaravanens undervisningsmateriale til mellemtrinnet, hvor eleverne lærer at foretage relevante målinger af vind og vejr samt at fremstille små vindmøller.

Når eleverne har fremstillet vindmøllerne, skal de bruges i deres vejrstation, hvor eleverne parvis skal notere vejret over en periode og registrere deres målinger i det medfølgende vejrskema.

Byg en drage og vær med i konkurrencen om en tur til Experimentarium

Tilmeldte klasser kan også bestille et drage- Lab med opskrifter og genbrugsmaterialer til at bygge forskellige typer drager på skolen. Materialerne til drageværksteder- ne er indsamlet fra en række virksomhe- der i Slagelse og Kalundborg kommuner og suppleret med udvalgte ting fra lokale butikker. Eleverne arbejder parvis om at bygge drager, som de skal filme, når er kommet op at flyve i luften.

Filmen indsendes til os i SKKS som ved- hæftet fil, og vi udtrækker tre vinderdrager, hvor præmien er en tur for hele klassen til Experimentarium.

Book et klassebesøg hos SK Forsyning

I kan også booke et formidlingsbesøg hos SK Forsyning i Slagelse, hvor klassen lærer om, hvordan en større energiproducerende virksomhed kan være med til at gøre en indsats for at mindske klimabelastningen, når de store forbrugsmængder af el og varme skal produceres.

NY hjemmeside med vejledninger, værkstedsbeskrivelser og inspiration

Alle vejledninger og elevopgaver bliver samlet på hjemmesiden: www.klimakaravanen.dk, som forventes klar 1. juli 2022. Her kan I gå på opdagelse i de mange forskellige klimaundervis- ningsforløb og sammensætte dem i forhold til, hvilke fag I ønsker at inddrage.

Kort beskrivelse af projektets indhold fordelt på fag:

Dansk: Eleverne arbejder med skriftlig og mundtlig formidling af fagtekster via KLIMAX-filmene og de videnskabelige artikler udarbejdet i samarbejde med videnskab.dk.

Matematik: Eleverne repeterer og udvikler større forståelse for centrale matematiske be- greber, når de præsenteres for opgaver og be- regningsmodeller til måling af vejr og vind via materialet ”Vindens Dag og Energi i Matematik- ken” og platformen ”Matematikkens Univers”.

Natur/teknik: Eleverne lærer at foretage relevante målinger af vind og vejr samt at fremstille små vindmøller.

Kristendomskundskab: Eleverne lærer om klimaforandringernes uretfærdige fordeling, idet det ofte er i de fattigste områder af verden, at klimaforandringerne rammer hårdest. Eleverne præsenteres for et af Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter og lærer, hvordan man kan hjælpe den lokale befolkning til at overleve midt i en klimakatastrofe.

Tilmelding

Al tilmelding foregår via vores hjemmeside. Her kan du tilmelde din klasse under beskrivelsen af hver enkelt undervisningstilbud.

Tilmelding

"*" indicates required fields

Hidden
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.